GØR BELYSNINGEN TIL EN MEDSPILLER

Hvor blev fjerbolden af? I idrætslokaler og sportshaller har lyset en stor betydning, når spillet går hurtigt, og spillerne skal træffe beslutninger på kort tid. Hvis badmintonspilleren kigger direkte op i en lampe, der blænder, lige inden den afgørende smash, kan matchbolden være tabt.

Den gode belysningsløsning sikrer den rette mængde lys til den enkelte idrætsgren. Det lyder lettere end det er, for badminton og håndbold stiller ikke samme krav. Og hvis hallen også bruges til fester, koncerter og skoleteater, vokser listen af forskelligartede krav yderligere.

Mere end bare lys
At tilbyde kunden den rigtige løsning kræver stor faglig indsigt, de rigtige armaturer og den styringsautomatik, der får det hele til at fungere let og intuitivt.

Løsningens funktionelle egenskaber skal naturligvis suppleres med god energiøkonomi for at være attraktiv. Og så skal armaturerne være robuste, så de fungerer upåklageligt i årevis, selvom de bliver beskudt med volleybolde, fodbolde og andet skyts.

Find det, du skal bruge til din opgave, i vores omfattende udvalg af LED-produkter.