0
ARMATURER I DIN PRODUKTLISTE

PRODUKTSERIER (0)

ØVRIGE (0)

Produkter (0)

DOWNLOAD:
HENT MATERIALE:

Nyt funktionelt belysningsdesign til Regionshospitalet Silkeborg

Kunde Regionshospitalet Silkeborg
Rådgivende ingeniørfirma INGENIØR’NE
Resultat Øget velvære og tilfredshed for patienter og ansatte

Et nyudviklet design til EPIC-armaturer med fokus på lysspredning, farvegengivelse og blændfri belysning opfylder de forskellige lysrelaterede behov på Silkeborg Hospitals Opvågning og Anæstesi afdeling. Patienter og personale er glade for det nye armatur, som har positiv indvirkning på patienternes trivsel og personalets arbejdssituation.  

På Regionshospitalet Silkeborg, som hører under Hospitalsenhed Midt, har man netop afsluttet en gennemgribende renovering af flere afdelinger. På Opvågning og Anæstesi afdelingen er der installeret en ny belysningsløsning, der omfatter patientstuer, gangarealer, kontorer, vagt- og medicinrum. De ældre lysstofrør er udskiftet med moderne LED-teknologi pakket ind i et nyt funktionelt EPIC-design, som netop opfylder behovene til behageligt lys for patienter og et funktionelt arbejdslys for sygehusets personale.

Et fleksibelt system med unik form
I tæt samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma INGENIØR’NE har Solar Light designet en optimal belysningsløsning til den nye Opvågning og Anæstesi afdeling samt i personalets fælles kaffestue, som blev taget i brug ultimo 2019. Både afdelingens patienter og personale er glade for den nye belysning.

”Som rådgiver på projektet var vi interesseret i at finde en ny belysningsløsning til de traditionelle flade lyspaneler, som sender et nedadrettet lys. Med den runde lyskuppel i EPIC-armaturet kan vi netop skabe et spredt og behageligt lys, der tilgodeser både patienter og personale. Personalet var i begyndelsen lidt skeptiske i forhold til udtrykket i det nye design, men de er i dag glade for den nye belysning, som har indbygget lysdæmpning i forhold til behov og arbejdssituation”, fortæller El-ingeniør Allan Morsø, INGENIØR’NE.

Lys har stor betydning for trivsel og koncentrationsevne
Belysning har stor indflydelse på trivsel, helbred og produktivitet. For at etablere den optimale belysning er det vigtigt at skabe balance mellem det naturlige og det kunstige lys, samt at det er tilpasset rummets arkitektur og funktion.

Til EPIC-serien har man udviklet et nyt funktionelt design med en rund lyskuppel, som passer til en standard loftplade med dimensionerne 60X60 cm. 
”Kuplens runding giver en rundsymmetrisk lysfordeling og dermed et spredt og behageligt lys, der ikke blænder og som samtidig opfylder krav i gældende standard til belysningsstyrker på vægge og loft”, forklarer Torben Conradsen, belysningskonsulent hos Solar Light.

Patienter glade for den behagelige belysning
Det nye EPIC-armatur er bl.a. installeret på opvågningsstuen, hvor patienterne køres til opvågning efter en operation. Opvågningssituationen er et kritisk tidsrum, hvor belysningen kan have stor indvirkning på patientens tilstand. 
”Patienterne fortæller, at når de vågner på opvågningsstuen, ligger de jo netop i hospitalssengen og kigger op i loftet, og her har det betydning, at lyset har en varm farve og ikke blænder. EPIC-armaturet udmærker sig ved at være ”flicker free”, da der kun anvendes kvalitetskomponenter, fremhæver Torben Conradsen.

EPIC-armaturerne er desuden installeret med dæmpning, så lyset på Opvågning og Anæstesi afdelingen tilpasses brugernes situation og tid på dagen. 

Døgnrytmestyring og lystekniske egenskaber med LED teknologi
EPIC-serien er et fleksibelt system, der kombinerer funktionelt lys med høj energieffektivitet, og som er nemt at tilpasse til forskellige typer af loftsystemer. Armaturet kan både monteres i lofter med synlige t-skinner eller i lofter med skjulte bæreprofiler, og kan i det hele taget tilpasses til alle typer lofter. 

EPIC-armaturet kan bestykkes med forskellige LED-boards og drivere afhængig af krav og behov til lysintensitet og farvegengivelse. EPIC kan også fås med døgnrytmestyring, der programmeres til brugernes individuelle behov og tid på døgnet.

”Belysningsanlæg for døgnrytmestyring installeres normalt med flere LED-dioder, og som i kombination giver forskellige farver. Typisk anvender man et gyldent lys med lav intensitet først og sidst på dagen. Det blålige lys med høj intensitet anvendes midt på dagen, og amber-belysning som er et gulligt/rødligt lys anvendes om natten”, forklarer Torben Conradsen.

 

 

Anvendte produkter

KONTAKT OS: +45 76 52 79 00

Solar Danmark A/S

Solar Danmark A/S er en del af Solar-koncernen, som er en af Nordeuropas førende sourcing- og servicevirksomheder. Solar Danmark A/S tilbyder en lang række produkter indenfor el, vvs og ventilation og er en af Danmarks førende og mest moderne virksomheder indenfor sit felt. Solar Danmark A/S har hovedkontor og centrallager på 45.000 m2 placeret i Vejen samt 4 kompetencecentre og 7 kundecentre centralt placeret i Danmark.

I Solar Danmark A/S er vi her for at dække vores kunders behov, og vi markedsfører over 150.000 varer for at kunne sælge unikke løsninger. Evnen til at forstå og dække vores kunders behov er fundamental for vores succes. Virksomheden fejrede i 2019 100 års jubilæum.

Besøg Solar Danmark A/S siden Solar Danmark

Solar School

Er du på omgangshøjde med den seneste udvikling på dit område? Har du lige så meget viden som dine kolleger? Solar School er Solar Danmark A/S' tilbud om at gøre dig og din virksomhed til vindere på jeres marked med markedets bedste kombination af online og onsite kurser. Vi holder dig opdateret om ny teknologi, regler og øvrig teknisk viden, som vil effektivisere din hverdag.

SE ALLE KURSER Solar School

Cookies er nødvendige for at sikre, at vores hjemmeside fungerer optimalt. Cookies giver også oplysninger om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre den. Cookies på hjemmesiden bruges primært til måling af trafik og optimering af sideindhold.

Cookiepolitik Jeg accepterer