0
ARMATURER I DIN PRODUKTLISTE

PRODUKTSERIER (0)

ØVRIGE (0)

Produkter (0)

DOWNLOAD:
HENT MATERIALE:

Ny stibelysning skaber sikkerhed for bilister og fodgængere

Kunde Læsø Kommune
Resultat Udendørs LED vejbelysning til hele øen
Installatør Læsø Forsyning

Da Læsø Kommune i efteråret 2018 besluttede, at det var på tide at udskifte hele øens gadebelysning, valgte man at gennemføre en fysisk prøveopsætning og test af tre forskellige armaturer fra tre forskellige anerkendte leverandører.

Solar Light stillede op til test med et armatur fra Siteco, som er en ny serie kaldet Streetlight 11-serien. Heldigvis vandt SL11 Micro testen, og allerede i januar 2019 påbegyndte Læsø Forsyning opsætningen af de i alt 500 armaturer, der kræves for at oplyse de små og lidt større veje på den lille ø i det nordlige Kattegat.

SL11 serien er kendetegnet ved en høj ydeevne og en stor fleksibilitet, der gør, at den kan tilpasses til de fleste tekniske udendørsbelysningsanlæg. Armaturet anvender den nyeste og mest avancerede LED-teknologi, der med en optimeret reflektorteknologi og nogle meget holdbare komponenter gør det til et af markedets mest energieffektive og vedligeholdelsesvenlige udendørsbelysningsarmaturer.

LED-panelerne i et SL11 armatur kan monteres med forskellige optiker, der gør det muligt at skræddersy armaturet til at lyse i lige præcis de retninger, der er brug for. Et panel kan f.eks. lyse frem på vejen, mens et andet – i samme armatur vel at mærke - kan lyse bagud mod en cykelsti. Vejene på Læsø er dog så tilpas små og ensartede, at man her kunne nøjes med en eneste standard-optik på alle armaturer.

Testen af de tre udvalgte armaturer blev fortaget af Læsø Forsyning, der har ansvaret for elnettet på den lille ø, og står selv for både montage og vedligeholdelse af øens vejbelysning.

- I bedømmelsen af de enkelte armaturer blev der ikke kun set på udseende, pris og kvalitet af belysningen. Elementer som bl.a. montagetid, fleksibilitet, enkelthed og leveringsgaranti indgik også som vigtige bedømmelsesparametre, fortæller Jørgen Appelquist, belysningskonsulent hos Solar Light.
   
- Alle dele til SL11 er fast lagervare hos Solar Light, og hvis et armatur pludselig skal erstattes, har vi dag-til-dag-levering til Læsø. Det er der ikke andre leverandører, der kan klare, siger Jørgen Appelquist.

Blandt yderligere faktorer, der fik Læsø Forsyning til at vælge SL11, nævner Jørgen Appelquist muligheden for individuel dæmpning af et eller flere armaturer som Læsø Forsyning selv har mulighed for at programmere samt et nyt matteret glas foran reflektoren, der minimerer blændingseffekten.

Anvendte produkter

KONTAKT OS: +45 76 52 79 00

Solar Danmark A/S

Solar Danmark A/S er en del af Solar-koncernen, som er en af Nordeuropas førende sourcing- og servicevirksomheder. Solar Danmark A/S tilbyder en lang række produkter indenfor el, vvs og ventilation og er en af Danmarks førende og mest moderne virksomheder indenfor sit felt. Solar Danmark A/S har hovedkontor og centrallager på 45.000 m2 placeret i Vejen samt 4 kompetencecentre og 7 kundecentre centralt placeret i Danmark.

I Solar Danmark A/S er vi her for at dække vores kunders behov, og vi markedsfører over 150.000 varer for at kunne sælge unikke løsninger. Evnen til at forstå og dække vores kunders behov er fundamental for vores succes. Virksomheden fejrede i 2019 100 års jubilæum.

Besøg Solar Danmark A/S siden Solar Danmark

Solar School

Er du på omgangshøjde med den seneste udvikling på dit område? Har du lige så meget viden som dine kolleger? Solar School er Solar Danmark A/S' tilbud om at gøre dig og din virksomhed til vindere på jeres marked med markedets bedste kombination af online og onsite kurser. Vi holder dig opdateret om ny teknologi, regler og øvrig teknisk viden, som vil effektivisere din hverdag.

SE ALLE KURSER Solar School

Cookies er nødvendige for at sikre, at vores hjemmeside fungerer optimalt. Cookies giver også oplysninger om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre den. Cookies på hjemmesiden bruges primært til måling af trafik og optimering af sideindhold.

Cookiepolitik Jeg accepterer