0
ARMATURER I DIN PRODUKTLISTE

PRODUKTSERIER (0)

ØVRIGE (0)

Produkter (0)

DOWNLOAD:
HENT MATERIALE:

Kombineret løsning til gavn for mennesker og dyr

Kunde Privat landbrug
Installatør TL El Teknik
Resultat Automatiseret, tidsstyret LED lysløsning

Da en landmand ved Skudstrup nær Vejen stod over for en udvidelse af sine staldfaciliteter, var det oplagt at installere en effektiv lysløsning, der skaber de optimale forhold for både dyrene og de ansatte på gården. Derfor blev de to nybyggede stalde udstyret med armaturer fra Solar Lights staldserie. 

På baggrund af en række lysberegninger vurderede Solar Light i samråd med installatøren, at meromkostningerne ved indkøb af LED-armaturer ikke kunne betale sig grundet det gode naturlige lys og staldbelysningens lave årlige brændetid. Valget faldt derfor på en kombination af LED og lysrør. Der blev derfor installeret EP2-lysrørsarmaturerer som primærbelysning langs kreaturernes fodertrug og supplerende GALAXIE LED-projektører øverst i taget. 

Ved at placere de store og kraftige projektører højt i stalden, sikrer man, at lyset spredes over et stort område. Nede hos køerne er det derimod vigtigt at have et skarpere og mere fokuseret lys, så man nemt kan se om dyrene er sunde og raske, fortæller Jan Laugesen fra TL EL Teknik ApS, der har installeret løsningen.

De højthængte GALAXIE-projektører har en spredningsvinkel på 100grader, der sikrer en ensartet grundbelysning, mens primærbelysningen langs kalvenes fodertrug giver en god farvegengivelse, så landbrugets medarbejdere kan vurdere foderets friskhed og dyrenes tilstand. Samtidig giver lysrørene ekstra sigtbarhed på de mest befærdede områder af stalden og mindsker risikoen for arbejdsskader på grund af utilstrækkelig belysning.

Staldarmaturerne er skabt med særligt fokus på lavt vedligehold, så landmanden kan bruge sin tid med dyrene i stedet for med tidskrævende udskiftning af armaturer. Armaturerne er designet specifikt til de udfordringer, man finder i et staldmiljø. Det betyder, at armaturerne er et glasfiberarmeret polyesteramatur med rustfri stål clips, så de kan modstå de nedbrydende ammoniakdampe, der kan forekommer i en kostald. Endvidere er armaturets elektriske spole skærmet af ved hjælp af IP65-kittede installationer, som beskytter mod de skadelige dampe, fugt og vand.

Lysløsningen er tilkoblet en simpel on/off styring via afbryder med kip relæer, samt et astronomisk ur, der automatisk tænder og slukker nogle få armaturer, så lyset følger den aktuelle døgnrytme, så landmanden kan orientere sig i stalden uanset tidspunkt på døgnet

 

 

KONTAKT OS: +45 76 52 79 00

Solar Danmark A/S

Solar Danmark A/S er en del af Solar-koncernen, som er en af Nordeuropas førende sourcing- og servicevirksomheder. Solar Danmark A/S tilbyder en lang række produkter indenfor el, vvs og ventilation og er en af Danmarks førende og mest moderne virksomheder indenfor sit felt. Solar Danmark A/S har hovedkontor og centrallager på 45.000 m2 placeret i Vejen samt 4 kompetencecentre og 7 servicecentre centralt placeret i Danmark.

I Solar Danmark A/S er vi her for at dække vores kunders behov, og vi markedsfører over 150.000 varer for at kunne sælge unikke løsninger. Evnen til at forstå og dække vores kunders behov er fundamental for vores succes. Virksomheden kan i 2019 fejre 100 års jubilæum.

Besøg Solar Danmark A/S siden Solar Danmark

Solar School

Er du på omgangshøjde med den seneste udvikling på dit område? Har du lige så meget viden som dine kolleger? Solar School er Solar Danmark A/S' tilbud om at gøre dig og din virksomhed til vindere på jeres marked med markedets bedste kombination af online og onsite kurser. Vi holder dig opdateret om ny teknologi, regler og øvrig teknisk viden, som vil effektivisere din hverdag.

SE ALLE KURSER Solar School