0
ARMATURER I DIN PRODUKTLISTE

PRODUKTSERIER (0)

ØVRIGE (0)

Produkter (0)

DOWNLOAD:
HENT MATERIALE:

Døgnrytmelys giver færre fejl på Gentofte hospital

Kunde Gentofte hospital
Opgave Døgnrytmelys
Resultat Øget velvære og tilfredshed for patienter og ansatte

Intelligent lys
På Gentofte Hospital har installeret døgnrytmelys, der minimerer fejl fra medarbejdere og optimerer velvære og tilfredshed. Og hospitalet er bare én ud af mange virksomheder og institutioner, der er med på lys-trenden. De har set lyset på Gentofte hospital. I bogstavelig forstand. Men det er ikke et hvilket som helst lys, de har set. 

Døgnrytmelys er lys, der efterligner det naturlige lys’ cyklus. Og det giver friskere medarbejdere, der laver færre fejl. I sundhedssystemet giver det også øget komfort for fx patienter eller plejehjemsbeboere, der får en bedre nattesøvn. 

Lysets farve holder os friske 
- Døgnrytmelys er en belysning, der kører efter samme cyklus som lyset udenfor. Lyset starter med en bestemt farvetemperatur om morgenen, som svarer til farven udenfor, og så tilpasser det sig henover dagen, så du får et blåligt lys henover dagen og et gradvist mere rødligt lys hen mod aften, forklarer Torben Conradsen, belysningskonsulent for Solar Light. 

Han vejleder til dagligt installatører, ingeniører og teknisk personale i sundhedssektoren om, hvilke løsninger med døgnrytmelys, der er rigtige til netop dem, hvilke armaturer der er optimale, og hvad man skal være opmærksom på. 
- Man indstiller lyset, så det tilpasser sig stedets konkrete behov. På et hospital, som fx er døgnbemandet, vil man skabe et lys, der holder medarbejderne friske til nattearbejdet. Og så vil der være nogle lokaler, hvor fx patienter sover og ikke må vækkes af de blålige nuancer i lyset. Her bruger man lys, hvor man kan minimere eller helt fjerne det blålige spektrum, siger Torben Conradsen.

Sådan virker døgnrytmelys
Døgnrytmelys er LEDbelysning, der efterligner det naturlige dagslys’ døgnrytme ved hjælp af et styringssystem som fx DALI. Forskning viser, at lys med en høj farvetemperatur, blåt lys, øger den mentale aktivitet hos mennesker og forbedrer arbejdsindsatsen, og at varmt lys gør os afslappede. Døgnrytmelys kan styrke den naturlige søvn og helbredelse i forbindelse med fx patienter på et sygehus. Forsøg på Rigshospitalet har vist, at meget dæmpet blåligt lys på gangene kunne holde medarbejderne vågne uden at genere patienterne på stuerne.

Derfor er døgnrytmelys effektivt 
Lys hæmmer produktionen af søvnhormonet melatonin hos mennesker, og derfor er vi mere aktive om dagen end om natten. Forskning har vist, at lys har stor betydning for vores søvn og vores tilfredshedsfølelse. Herunder også tilfredsheden med vores arbejdsmiljø. 

- Studier viser, at du øger koncentrationen hos medarbejdere og mindsker risikoen for fejl, hvis du installerer døgnrytmelys, siger Torben Conradsen.  

Som belysningskonsulent hos Solar Light får han mange begejstrede tilbagemeldinger fra brugerne. Projektledere, læger og sygeplejersker fortæller, at det nye lys giver større velvære, og at de føler sig mere friske i løbet af dagen. Mange melder også tilbage, at det er rart at kunne vælge mellem mange forskellige farve- og niveauindstillinger til forskellige arbejdsopgaver og ekstra lys ved særligt krævende opgaver.

Døgnlys kan effektivisere natarbejde 
For mennesker, der arbejder om natten, er døgnrytmelys en særlig gevinst. Lyset kan indstilles, så medarbejderen ikke producerer så meget søvnhormon, at hun falder i søvn på arbejdet, men nok til at hun sover bedre, når hun kommer hjem. 
Også i lokaler, hvor der ikke kommer naturligt lys ind, kan døgnrytmelys have en positiv effekt på personer, der arbejder i lokalet. 

 - Men døgnrytmelys er relevant på alle arbejdspladser. Om det er på sygehuse eller en produktionsvirksomhed. Det er jo vigtigt at minimere fejl, uanset hvor du arbejder, siger Torben Conradsen. 

Nemt at styre døgnrytmelys med DALI 
I dag kan det tekniske personale på et sygehus eller i en virksomhed nemt selv styre og justere døgnrytmelys, fordi det er styret med styresystemet DALI (Digital Addressable Lighting Interface). 
- Før var det komplekst. Hvis du skulle styre 6 farver, havde du 6 parametre, du skulle stille på. I dag er det muligt at samle alle parametre i én adresse, da vi har fået DALI 2, hvor der ligger endnu mere information og colour control i, forklarer Torben Conradsen. 

- Man kan vælge forskellige typer armaturer, hvor funktionen er indbygget, og hos mange af de sygehuse, vi leverer til hos Solar, har man armaturer, hvor man bare kan udskifte indmaden uden at skifte hele armaturet.

Arbejdspladser har fået øjnene op for døgnrytmelys 
Interessen for døgnrytmelys er stærkt stigende lige nu. Det mærker Torben Conradsen i dagligdagen. Flere og flere kollegaer, indenfor andre områder end sundhedssektoren begynder at spørge ham til løsningen. 

- Kollegaer indenfor alle områder begynder at spørge mig til det. Mange af de studier der er lavet, er jo fra kontorbyggerier, og viser tydeligt, at det ikke kun er i sundhedsvæsnet, at døgnrytmelys har en stor effekt, slutter han.

 

 

KONTAKT OS: +45 76 52 79 00

Solar Danmark A/S

Solar Danmark A/S er en del af Solar-koncernen, som er en af Nordeuropas førende sourcing- og servicevirksomheder. Solar Danmark A/S tilbyder en lang række produkter indenfor el, vvs og ventilation og er en af Danmarks førende og mest moderne virksomheder indenfor sit felt. Solar Danmark A/S har hovedkontor og centrallager på 45.000 m2 placeret i Vejen samt 4 kompetencecentre og 7 servicecentre centralt placeret i Danmark.

I Solar Danmark A/S er vi her for at dække vores kunders behov, og vi markedsfører over 150.000 varer for at kunne sælge unikke løsninger. Evnen til at forstå og dække vores kunders behov er fundamental for vores succes. Virksomheden kan i 2019 fejre 100 års jubilæum.

Besøg Solar Danmark A/S siden Solar Danmark

Solar School

Er du på omgangshøjde med den seneste udvikling på dit område? Har du lige så meget viden som dine kolleger? Solar School er Solar Danmark A/S' tilbud om at gøre dig og din virksomhed til vindere på jeres marked med markedets bedste kombination af online og onsite kurser. Vi holder dig opdateret om ny teknologi, regler og øvrig teknisk viden, som vil effektivisere din hverdag.

SE ALLE KURSER Solar School