0
ARMATURER I DIN PRODUKTLISTE

PRODUKTSERIER (0)

ØVRIGE (0)

Produkter (0)

DOWNLOAD:
HENT MATERIALE:

Et lysdesign til flere formål

Kunde Boxit
Installatør Intego
Bygherre Escot Erhvervsejendomme

Da en ny BOXIT-afdeling skulle bygges i Aalborg, fulgte der store ambitioner med fra bygherres side. Den store syv-etagers bygning har mange formål og til hver etage havde bygherren meget forskellige ønsker og behov. De fem nederste etager, som består af kontorhotel, depotrum, læssehal og butik skulle have en fornuftig, men lækker lysindretning, som ville egne sig til hvert formål. På de to øverste etager, skulle bygherre have egne kontorer og kravet var et lysdesign, som ville passe ind i den øvrige kontorindretning.

BOXIT var derfor på udkig efter en belysningsleverandør, som kunne levere alt fra standardprodukter til specialdesignede løsninger og som samtidig havde de kvalifikationer, der var nødvendige for at kunne udføre de krævende tekniske beregninger.

Specialdesignet belysning sætter spot på og en udfordring løses
Til bygherrens kontorer blev der jongleret mere med de kreative ideer, som designere, arkitekt og bygherre udviklede. Her var det Solar Lights opgave at sikre et lækkert og velbelyst kontorlandskab, der kunne understrege bygherres store kreativitet. Bygherre designede og byggede desuden smukke akustiklofter igennem hele kontormiljøet, hvor Solar Light bidrog med forslag og mockup på belysningsløsninger, der ville passe godt til husets indretning. 

”En af udfordringerne var, at det er svært at arbejde med indbyggede akustiklofter, idet disse er særligt sensitive og man nemt kan komme til at beskadige deres funktionalitet – til trods for, man er meget forsigtig. At installere LED-strips og spot i et følsomt akustikloft er ingen nem sag,” forklarer Martin Hosbond, der er projektkoordinator hos Solar Light.

Han fortsætter:
”Vores løsning til bygherres flot udførte akustiklofter var at lade LED-stripsene ligge bagved en afdækning oppe på væggen, så de kunne lyse ned ad væggen på en behagelig måde. Herved undgik vi, at lyset ramte væggen direkte og blev for skarpt. Og samtidig fjernede vi al risiko for at beskadige akustiklofterne.”

Udlejningsetager, hvor man har lyst til at være
De nederste etager består af butik, kontorhotel og depotrum med tilhørende læssehal for nem af- og pålæsning. Her var nøglen økonomisk fornuftige professionelle løsninger. Til BOXIT-butikken faldt valget på Falcon paneler, der dels giver en flot grundbelysning med lav blænding og god farvegengivelse, samt Focus Track-skinnespots, der er nemme at justere.

Til BOXIT-depotrummene og gangarealerne installeredes Ledtro grundarmaturer og i læssehallen faldt valget på Lumindu, der er en industriarmaturserie, som er bredstrålende og derfor sikrer en høj belysningsvirkningsgrad. Det er samtidig et meget alsidigt produkt, der kan tilpasses alle løsninger med mange spredninger. Ved kontorhotellet blev der installeret Falcon-paneler sammen med LED-strips, da disse produkter i samspil giver en hyggelig atmosfære og har en god effektbelysning.

KONTAKT OS: +45 76 52 79 00

Solar Danmark A/S

Solar Danmark A/S er en del af Solar-koncernen, som er en af Nordeuropas førende sourcing- og servicevirksomheder. Solar Danmark A/S tilbyder en lang række produkter indenfor el, vvs og ventilation og er en af Danmarks førende og mest moderne virksomheder indenfor sit felt. Solar Danmark A/S har hovedkontor og centrallager på 45.000 m2 placeret i Vejen samt 4 kompetencecentre og 7 kundecentre centralt placeret i Danmark.

I Solar Danmark A/S er vi her for at dække vores kunders behov, og vi markedsfører over 150.000 varer for at kunne sælge unikke løsninger. Evnen til at forstå og dække vores kunders behov er fundamental for vores succes. Virksomheden fejrede i 2019 100 års jubilæum.

Besøg Solar Danmark A/S siden Solar Danmark

Solar School

Er du på omgangshøjde med den seneste udvikling på dit område? Har du lige så meget viden som dine kolleger? Solar School er Solar Danmark A/S' tilbud om at gøre dig og din virksomhed til vindere på jeres marked med markedets bedste kombination af online og onsite kurser. Vi holder dig opdateret om ny teknologi, regler og øvrig teknisk viden, som vil effektivisere din hverdag.

SE ALLE KURSER Solar School

Cookies er nødvendige for at sikre, at vores hjemmeside fungerer optimalt. Cookies giver også oplysninger om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre den. Cookies på hjemmesiden bruges primært til måling af trafik og optimering af sideindhold.

Cookiepolitik Jeg accepterer